Klar til at vækste sammen med influencers?

Den ultimative guide til branding

Influencer marketing
TABLE OF CONTENT
Subscribe to our newsletter
Read about our privacy policy.
Thank you! Your submission has been received!
Oops! Something went wrong while submitting the form.
Branding er den strategiske proces med at skabe en unik og mindeværdig identitet for en virksomhed, et produkt eller en service gennem konsistente visuelle, verbale og oplevelsesmæssige elementer. Effektiv branding opbygger tillid, genkendelse og loyalitet blandt kunder, hvilket sætter virksomheden i en konkurrencepræget marked.

Skil dig ud fra konkurrenterne: Konkrete tips til corporate branding, employer branding og personal branding. Gode råd til både influencers og virksomheder.

I dette indlæg får du blandt andet viden om:

  • Hvad er (corporate) branding?
  • Hvad er en branding strategi?
  • 5 gode råd til din branding strategi
  • Hvad er employer branding?
  • 3 konkrete råd til employer branding
  • Hvad er personlig branding?
  • 3 gode råd til personlig branding?


Hvad er branding?

Et brand er et symbol, mærkat, logo, slogan, navn, ord og/eller sætninger, der lader virksomheder differentiere sine produkter fra konkurrenternes.

Du kan vælge at kombinere de mange former for branding. Dermed kan du skabe en visuel brand-identitet for dig og din virksomhed. Det vil være med til at sikre, at kunder vil huske jer som noget specielt og særligt.

Et brand bliver derfor ofte anset af marketing eksperter som noget af det vigtigste, en virksomhed kan profilere sig med.

Ved at skabe et stærkt brand kan du vække tilliden hos dine kunder. Det vil resultere i flere salg af det givne produkt — men vil samtidig sørge for, at kunder er mere villige til at prøve dine andre og fremtidige produkter under samme brand.

Branding fungerer desuden på forskellige niveauer. Der er den overordnede branding for virksomheden (også kendt som corporate branding). Det er denne form for branding, de fleste nok tænker på, når de hører og læser om branding.


Vil du opnå flere salg med influencer marketing? Opret en gratis konto i dag!

Hvad er branding?

En anden slags er branding af medarbejdere (employer branding). Det er blandt andet med til at profilere din virksomhed som en attraktiv arbejdsplads — og dermed kan du tiltrække den bedste arbejdskraft, hvilket naturligvis har direkte indflydelse på din virksomheds succes.

Til sidst er der personlig branding (personal branding). Det er essentielt med et stærkt personligt brand, hvis du for eksempel er influencer. Dermed kan du differentiere dig fra resten af de mange influencers på markedet og gøre dig selv til noget særligt og specielt. Personlig branding kan også være nyttigt, når du er på udkig efter nye jobmuligheder.

Men hvordan skaber man så et godt brand — både som influencer, men også som virksomhed?

Det får du svar på i dette indlæg, hvor vi kommer ind på følgende emner om branding:

Hvad er en corporate branding strategi?

En corporate branding strategi er en langsigtet plan for din virksomheds offentlige image. Ved at adskille din virksomhed fra konkurrenterne gennem branding sikrer du bedre genkendelse, tillid, værdi og dermed indtjeningsmuligheder.

Et stærkt brand er også med til at sætte en overordnet linje i virksomheden. Dermed kan alle medarbejdere føle sig som en del af et større projekt med konkrete visioner og værdier — hvilket kunderne også vil føle sig som en del af.

Et corporate brand er derfor en overordnet fortælling om din virksomhed, som kommer til udtryk gennem et væld af faktorer. Et stærkt corporate brand tager udgangspunkt i hele paletten af branding strategier — fra visuelt design og tekstuelt indhold til intern HR og personlig branding.

Det kan derfor godt være svært at stable en solid branding strategi på benene — der er jo så meget, man skal tage højde for!

Men fat mod — vi giver dig en overskuelig indføring i de vigtigste områder inden for branding.

Five gode råd til din corporate branding strategi

Før du kommer for godt i gang med at hyre grafiske designere, konsulenter og andre godtfolk til oprettelsen af dit brand, kan du med fordel læse disse 5 gode råd igennem først.

Så er du sikker på, at du træffer beslutninger ud fra et solidt fundament.

5 gode råd til din branding strategi

1. Hvad er det overordnede formål med din corporate branding strategi?

For at have en konkret retning i dit arbejde skal du først have gjort op med dig selv, hvad dit og din virksomheds overordnede mål er her i verden.

Det er naturligvis et stort spørgsmål. Men at kunne give et konkret svar på dette, vil hjælpe dig med at udforme en stærk fortælling og brand.

Du er måske tilbøjelig til at svare: “Vores formål her i verden er at tjene penge”.

Og det er vel enhver fornuftig forretnings mål. Men hvordan kan du skabe et offentligt image ud fra den fortælling, der samtidig adskiller dig fra konkurrenterne?

Der skal altså graves lidt dybere endnu. Se eksempelvis LEGO’s corporate brand framework.

Branding
Foto: (Lego.com)

LEGO er et stærkt brand, netop fordi de har taget sig tid til at overveje deres position her i verden — udover simpel profit.

De sætter barnet i fokus, og værner om kreativitet, leg, læring og kvalitet. Alt sammen værdier, enhver forælder vil ønske for sit barn.

Så når du definerer din virksomheds formål, kan du lade dig inspirere af LEGO’s fortælling.

2. Vær konsistent med dit brand

At have en overordnet linje i virksomheden betyder også, at man skal være tro mod den linje.

Det vil sige, at man skal være konsistent i sin branding kommunikation. Det nytter ikke noget, at man kommunikerer forvirrende budskaber, der stikker ud fra den overordnede linje.

Det vil i sidste ende blot forvirre kunderne. Et godt eksempel på konsistent branding i kommunikationen er Starbucks’ Instagram feed.

Instagram branding
(Foto: @starbucksdk Instagram)


Det handler om kaffe — og kun kaffe. Ingen sjove kattevideoer, ingen politiske memes og ingen forvirrende budskaber, der stikker ud fra deres overordnede corporate branding.

3. Tal til følelserne

Det er ikke altid det mest cost-effective produkt, der vælges af kunderne. Mennesker er nemlig styret af deres følelser, der gerne vil være en del af noget større.

Derfor tager stærke brands højde for menneskers emotionelle tilbøjeligheder. Du skal ikke blot levere et konkurrencedygtigt produkt, men få kunderne til at blive del af en større fortælling.

Dermed bliver dine produkter en livsstil. Det kan for eksempel være en webshop, hvor du dedikerer en del af overskuddet til at plante træer.

Et miljørigtigt signal, der appellerer til kundernes emotionelle klimabevidsthed. Herudover formår du også at gøre noget godt for verden — hvilket udover at være godt i sig selv, også er til gavn for dig og dine medarbejderes selvbevidsthed.

Pinterest branding
(Foto: Vamvas’ Pinterest)

Det har skofabrikanten Vamvas blandt andet valgt at gøre, der lover at plante et træ for hvert par sko, deres kunder køber.

4. Vær fleksibel

På den ene side er konsistens nøglen til et stærkt brand — på den anden side er fleksibilitet og evnen til tilpasning mindst lige så vigtig.

I et konstant udviklende marked skal du være parat på omstilling. Det samme gælder for din corporate branding strategi.

Det kan være din gamle strategi ikke længere virker. Så skal du være klar til at finjustere strategien.

Det kan også være, du vil appellere til nye målgrupper. Så skal du også være klar til at finjustere.

Så længe du holder dine overordnede værdier og visioner i hævd, kan du sagtens videreudvikle på din virksomheds kernekoncepter.

5. Beløn kundeloyalitet

Når folk først er begyndt at stole på dit brand, så sørg for at belønne dem for deres tillid. Hvil ikke på laurbærrene — en skønne dag vil dine kunder måske få øjnene op for andre alternativer.

Medmindre du selvfølgelig belønner deres loyalitet.

Og det kan du gøre på mange forskellige måder. Den simpleste måde er naturligvis at sige tak. Det kan være med en personlig mail fra direktøren. Sværere er det faktisk ikke.

Du kan også vælge at give specielle rabatter og tilbud til dine kunder gennem et loyalitetsprogram. Tag for eksempel H&M Member og Coop-kortet — begge to loyalitetsprogrammer, der belønner tilbagevendende kunder med ekstra gode fordele.

På den måde kommer dine kunder til at sætte lighedstegn mellem loyalitet til dit brand og god kundeoplevelse.


Influencer Marketing - Derfor skal du bruge det i 2023!

Hvad er employer branding?

Employer branding er branding af din arbejdsplads. Et godt employer brand er dermed ensbetydende med en attraktiv arbejdsplads.

Ved at bruge tid og energi på at skabe et stærkt employer brand sikrer du derfor, at de dygtigste talenter inden for dit arbejdsområde søger mod netop din virksomhed.

Og er en succesrig virksomhed ikke blot summen af medarbejdernes individuelle talent?

Selvfølgelig er det også et spørgsmål om ledelse og organisation, men bag enhver dygtig virksomhed er der et hold af dygtige medarbejdere.

Derfor er employer branding essentielt for dig, der gerne vil have en succesrig virksomhed.

Men hvordan bærer man sig ad med employer branding? Det får du 3 konkrete råd til her.

Tre konkrete råd til employer branding

1. Forslag til materiale

Stærk employer branding starter med stærkt materiale.

Først og fremmest bør du have en “Om os”-fane (eller et lignende begreb) på din virksomheds hjemmeside. Her fokuserer du på de enkelte medarbejdere. På den måde kan ansøgere og andre nysgerrige mennesker få et levende indblik af de ansatte bag organisationen.

Hvis der derudover medfølger en lille tekst — eventuelt citater fra de pågældende medarbejdere — om hvor fed, de synes arbejdspladsen er, vil besøgende få et reelt indblik i virksomheden fra førstehåndskilden.

Ved at linke til dine medarbejderes LinkedIn-profiler i samme ombæring kan du samtidig signalere professionalisme. Og så er det også bare super nemt at gøre — og derfor har vi selvfølgelig også selv gjort det her hos Make Influence.

Employer branding
(Foto: Make Influence)

Billeder af faglige workshops og events er også en rigtig god måde at give et levende indblik i din virksomhed. Får du først investeret i gode stemningsbilleder af din arbejdsplads, kan de anvendes på kryds og tværs af kanaler.

Og særligt på sociale medier fungerer billeder særdeles godt (hvor mange af de unge, fremtidige talenter jo også oftest befinder sig).

Et mere ressourcekrævende, men også meget effektivt, forslag er videoklip af medarbejderne. Her kan de fortælle om de mange fede ting, din virksomhed står for.

Det smarte ved video er også, at det går godt til samtlige kommunikationskanaler.

2. Tænk employer branding ind i alle virksomhedens kanaler

Én ting er at få din virksomhed til fremstå som et attraktivt sted at arbejde gennem godt materiale. Én anden ting er at få materialet ud til et relevant publikum.

Derfor bør du medtænke employer branding i alle virksomhedens kommunikationskanaler.

De fede stemningsbilleder du har fået taget af workshoppen i sidste uge?

Smid dem op på virksomhedens LinkedIn, Instagram og Facebook. Dermed får du udnyttet materialet til dets fulde potentiale. Samtidig opnår du en unik indgangsvinkel til det yngre segment i landets arbejdsstyrke.

Du kan herunder se en video fra en af Make Influence's mange events. En video som denne bliver ofte brugt som employer branding på de sociale medier.

Du kan også overveje at inkludere små solskinshistorier om dine medarbejderes bedrifter i virksomhedens nyhedsbrev.

På den ene side vil det gøre et positivt indtryk på den enkelte medarbejder, der vil føle sig ekstremt værdsat.

På den anden side signalerer du som virksomhed, at du reelt værdsætter de små sejre på medarbejderniveau — og ikke kun de større sejre på virksomhedsniveau.

Og medtænk gerne employer branding i jeres jobannoncer. Dermed får ansøgere et indblik i hverdagen som medarbejder hos dig og din virksomhed allerede fra begyndelsen.

3. Tone of voice

Når du laver materiale til employer branding, er det vigtigt, at du skifter din traditionelle tone of voice.

Det er nemlig ikke længere produktet eller tjenesten, der er i fokus — fokus skal i stedet være på arbejdspladsen og oplevelsen af at være en del af denne.

Samtidig skal tone of voice stadig være i tråd med virksomhedens overordnede visioner og værdier.

Hvis I for eksempel er en meget seriøs og alvorlig virksomhed, vil små videoklip af fjol og spas nok være forvirrende for publikummet.

Hvis I derimod er en ung og innovativ virksomhed, vil kedelig employer-tekst uden billeder nok også være lidt forvirrende.

Det handler altså om at sætte medarbejderen og arbejdspladsen i fokus uden at gå imod den overordnede linje i virksomheden.


Hvad er personlig branding?

Personlig branding (eller personal branding) er, hvordan du som individ promoverer dig selv.  

Et personligt brand er på den måde det sæt af egenskaber, talent og erfaring, der udgør dig. Alle individer har et personligt brand — og alle kan videreudvikle på det.

Særligt som influencer er personlig branding helt essentielt. På den måde kan du adskille dig fra resten af de mange influencers, der fylder i mediebilledet.

Samtidig vil et stærkt personligt brand gøre dig mere attraktiv for potentielle samarbejdspartnere. Når en virksomhed for eksempel skal overveje at samarbejde med en influencer, vil de først undersøge markedet. De vil med garanti stille følgende to spørgsmål:

Hvilken influencer har de samme værdier og visioner som dem selv?

Hvilken målgruppe appellerer influenceren til?

Men hvis du ikke har brugt energi på at “sælge dig selv” gennem personlig branding, kan det blive svært for virksomheden at få en fornemmelse for, hvem du er, og hvad du står for.

På den måde kan du misse ud på vigtige samarbejdsaftaler med succesrige virksomheder.

Derfor kan vi kraftigt anbefale dig at bruge lidt tid på personlig branding — så er det langt nemmere for virksomheder at indgå samarbejde med dig.

Men også så du bedre forstår dig selv, og hvorfor du har noget at byde på, som andre ikke har.


Men hvordan kommer man i gang med personlig branding?

Og hvad skal du være særligt opmærksom på?

Det giver vi dig 3 gode råd til her.

3 gode råd til personlig branding (personal branding)

1. Vælg din tone of voice

Din tone of voice som influencer er den røde tråd i din kommunikation til dine følgere.

Bestem dig for, hvordan du gerne vil opfattes af andre gennem dit sprog. Er du for eksempel en meget eventyrlysten influencer, der poster om spændende oplevelser og rejser?

Så skal din tone of voice gerne være indlevende, humoristisk og nede på jorden. På den måde taler du i et sprog, som personer med interesse for eventyr og oplevelser vil relatere til.

Er du derimod en meget seriøs og alvorlig influencer med noget vigtigt på sinde?

Ja, så bør du nok undgå for meget sjov og ballade i din kommunikation. I stedet kan du fokusere på at skabe debat, finde dokumentation for påstande og sørge for en ordentlig og seriøs tone i dine posts. Så vil personer med interesse for debat, politik og samfund kunne relatere bedre til dit indhold.

Jackie Navarro

Tag for eksempel influenceren Jackie Navarro. Hendes personlige brand har blandt andet fokus på “livsstil, fashion og børn”.

Derfor giver det super god mening, at hun i sit indlæg fremhæver fitness, datter og vitaminer.

Det appellerer i høj grad til hendes målgruppe: Mødre med interesse for sundhed, forældreskab og beauty.

Opret en gratis konto hos Make Influence i dag og tjen penge på din Instagram!

2. Følg din overordnede linje

Som influencer har du en overordnet linje — et formål, der definerer dig som person.

Er dit formål for eksempel at vise, hvordan man holder sig i form og ser godt ud?

Eller er dit formål at tage pis på status quo med dank memes og dermed udfolde samfundsdebatten i bedste Habermas-stil?

Hvad end dit formål er, så sørg for at have det defineret (både for din egen skyld, men særligt for eventuelle samarbejdspartneres skyld).

Når du først har defineret dit formål, skal du holde dig til det. Det nytter ikke noget at forvirre dine følgere med indhold, der stikker i forskellige retninger.

På samme måde som din tone of voice skal være konsistent, skal det indhold, du poster, også være konsistent.

Irina Olsen

Et godt eksempel på en influencer, der følger en overordnet linje, er Irina “The Diva” Olsen (og hendes mand Morten “Faustix” Olsen).

De har en fælles Instagram dedikeret til promovering af deres TV-show “The Olsens” på Dplay — og promovering af boligindretning, interiør og moderne kernefamilie-livsstil.

Her finder man flotte billeder af hjemmet — søde og skøre billeder af familien (inklusive hunden selvfølgelig) — og lidt reklame for TV-showet. Helt i tråd med den overordnede linje, de har sat for kontoen.

Dermed får følgerne det, de forventer. Derfor kan man stadig overraske og underholde sine følgere på kreativ vis — som “The Olsens” gør det med et billede af hunden halvt inde i vaskemaskinen — det skal bare være inden for den overordnede ramme.

3. Fokusér på andet end bare pengene

Undgå at gøre dit sociale medie feed til en lang samling af sponsorerede opslag.

Dine følgere har naturligvis forståelse for, at dit arbejde kun kan blive lønsomt gennem sponsorater og samarbejde med andre brands.

Men for meget fokus på promovering, salg og penge vil uundgåeligt fremstå uærligt og irrelevant for mange følgere.

Derfor gør du klogt i at skabe lidt forskelligt indhold, der appellerer til dine følgeres fælles interesse.

Det er influenceren Sanne Bisp Agersnap et godt eksempel på.

Hun formår at poste forskelligt indhold under den overordnede ramme “familieliv, moderskab og børn” — samtidig med at få flettet paid partnership posts ind, uden det virker kunstigt.

Sanne Agersnap

@sanneagersnap

Derfor er vores klare anbefaling til dig som influencer, at du først og fremmest satser på stærkt indhold.

På den måde vil du kunne opbygge et troværdigt brand med trofaste følgere. Derefter kommer de gode samarbejdsaftaler.

Skal du have hjælp til at få etableret et stærkt influencer-brand?

Eller er du på udkig efter stærke brands at samarbejde med på dine sociale mediekanaler?

Hos Make Influence er vi specialiserede i influencer marketing, og vi har de nødvendige værktøjer til at gøre dit personlige brand til en succes. Vi sætter dig i kontakt med store brands og virksomheder og sørger for, at du får penge for arbejdet — og ikke goodiebags.


Interesseret i at lære, hvordan du opbygger dit brand på sociale medier? Book en tid til en samtale med os!

Find your next brand ambassador with Make Influence

Start a free trial and only pay your influencers for the
results you create.

Make Influence recruitment platform of different influencers